KST Massage til gravide er en behagelig massage med særlig fokus på de steder i kroppen, der belastes ekstra under graviditeten, bl.a nakke, skuldre ryg og bækken. Desuden letter det eventuelle væskeophobninger i kroppen.
Graviditet KST er til dig, der vil være bedst mulig forberedt til den store forandring, der sker med din krop under graviditeten, og den giver dig de bedste forudsætninger op til din fødsel.
Kroppen bliver mere smidig og musklerne mere parate til at tage imod en langvarig belastning under fødslen.
Graviditets KST afhjælper og forebygger en lang række graviditetsgener og knytter samtidig dig og dit barn tættere til hinanden gennem den blide og omsorgsfulde berøring.
KST virker afslappende på både spændte muskler og bekymrende tanker, og giver dig større velvære, forkælelse, kropsbevidsthed, glæde og tålmodighed.
KST medvirker til at kunne rumme den frygt, der næsten altid hører med til en graviditet, hvad enten du er gravid for første gang, eller har prøvet det før. Det bliver nemmere at acceptere ventetiden efter en god gang massage/KST.
Skævhed i lænden I graviditeten samt de hormonelle forandringer, der uvilkårligt sker under en graviditet fører ofte til bækkenløsning. Kranio-Sakral Terapi kan på en blid måde rette op på lænden og generne fra bækkenløsning, og generne vil ofte aftage efter første behandling. Min erfaring er, at det ofte kan være nødvendigt at rette lænden løbende under graviditeten på grund af den stadig større belastning på bækkenet. Det er ofte svært selv at mærke skævhed i lænden, men efter den er blevet rettet i en behandling, bliver du mere opmærksom på, hvordan det mærkes, når lænden sidder korrekt. Skævhed i lænden rettes med KST, for derved at forebygge eller afhjælpe en opstået eller begyndende bækkenløsning.
KST til gravide hjælper og lindrer bl.a. flg gener:
- rygsmerter
- bækkenløsning
- ømme led og muskler
- træthed i ryg og skuldrer
- søvnbesvær
- fordøjelsesbesvær
- angst og uro
KST gives på en briks, der er specielt designet til gravide, så der er plads til maven.
Forkæl dig selv og dit barn med en graviditets KST og aflast din krop.
.